|
- ... og mulighederne er meget hurtigt overskuet
...
Vi kan tilbyde mange former for oplevelser og
arrangementer.
Hvis det drejer sig om ballonflyvning i Danmark er
mulighederne imidlertid ret hurtigt overskuet.
Der er nemlig kun ét godkendt selskab i Danmark
der har fået tilladelse af Statens Luftfartsvæsen til
erhvervsmæssig beflyvning med betalende gæster i
varmluftsballon, nemlig www.ballonflyverne.dk
som vi har den glæde og fornøjelse at samarbejde med.
Ballonflyverne har adskillige balloner,
ialt 4 store og 6 mellem og mindre, heriblandt Danmarks største
varmluftsballon med plads til 10 personer + 1 pilot.
Ballonflyverne har en samlet løftekapacitet på 40 personer
fordelt
på store - og meget store - balloner med plads til 1-10
personer.
En meget kvalificeret samarbejdspartner,
som allerede har fløjet i Sverige i mange år og brugt 4 års
langsommeligt papirarbejde på at blive godkendt, som det
første og eneste selskab i Danmark.
Når det drejer sig om ballonflyvning i Danmark
betyder det imidlertid ekstrem sårbarhed og afhængighed af
vejrforholdene - så sæt ikke forventningerne alt for højt ...
- og vær indstillet på at være MEGET fleksibel i forhold til
netop IKKE selv at kunne planlægge tidspunktet for
opstigningen.
Vi har derfor også sat helikopterflyvning på
programmet, fordi det er betydeligt mere uafhængigt af vejret,
således det er muligt også at kunne planlægge med det.
Drejer det sig om firma-arrangementer, teambuilding,
aktive oplevelser og helikopterflyvning - så er vi også fuldt
leveringsdygtige og vil se frem til at stå for din næste
enestående oplevelse - læs mere herom HER...
Hvis du fortsat har tilstrækkelig motivation, på
trods af ovenstående - så læs blot videre nedenfor - her er
et par tips og noget nyttigt info vedr. ballonflyvning, fordi vi
har oplevet en ret stor interesse for ballonflyvning i Danmark,
selvom vilkårene er ret ugunstige.
Vejrkravene er ufravigelige : MAX svag vind, tørt vejr, god sigt, og
flyvningen foregår typisk v. solopgang, eller 3 timer før
solnedgang. Dette betyder at der typisk er max. 60-70 mulige flyvedage med dette
vejr i et sommerhalvår med godt flyvevejr.
Og i praksis betyder ´svag vind´ at en
vimpel rejser sig dovent og lægger sig ned igen ... .
Typisk forekommer dette vejr kun i Danmark i perioder med et
stabilt højtryk liggende over landet.
Dette betyder også at planlægning og afvikling af en
ballonflyvning kræver god kontakt til vejrguderne. Ofte giver ballonskipper først
besked 2 timer før det planlagte tidspunkt, dvs. om
flyvningen bliver gennemført eller ikke.
2 ud af 3 planlagte flyvninger kan som regel ikke
gennemføres, simpelthen fordi vi bor i Skandinavien, hvor
lavtrykkene kommer vandrende med regelmæssige intervaller.
|

Ballonflyvernes
største ballon.
Kombinér
også din ballonflyvning med ferien næste gang
- til et sted med godt vejr ...
Vores foreslag er også at kombinere ballonflyvningen med
din ferie i udlandet.
Vejrmæssigt er det betydeligt nemmere, hvis det drejer sig
om f.eks. Skåne, Stockholm, Holland, Sydengland/London, Alperne,
Schweiz/Østrig, Frankrig - og så selvfølgelig Florida, Californien
og den afrikanske savanne.
Vejret er betydeligt mere stabilt disse steder.
Prisen : typisk 1.000-1.500,- DKr pr. deltager for
ca. 1 times flyvning.
Hvis du ønsker at gøre brug af nogle af disse
muligheder, så klik ind på oversigten over ballon-links på
vores foregående side med links. LINKS
...
Danmark iøvrigt - hmmm ...
De øvrige danske ballonskippere er ikke enormt ivrige
efter at tage passagerer med mod betaling, bl.a. pga. en meget stram
lovgivning mht. godkendelser og en meget omstændelig og
arbejdskrævende procedure med indhentning af tilladelser til passagerflyvning fra luftfartsmyndighederne.
De øvrige muligheder er flg. :
- Kontakt direktør/salgschef for et af firmaerne til de
firma-sponserede balloner, Ceres, BP, Nokia m.fl.
- Kontakt én af ballonskipperne, der har købt deres egen ballon
- få af disse er imidlertid interesseret i betalende passagerer,
netop fordi de ikke har tilladelse/licens til passagerflyvning ...
- Arrangér et kommercielt arrangement til markedsføringsformål,
brug ballon-opstigningen som et af indslagene - og tag selv med op
...
Skulle det imod forventning lykkes med en af ovenstående muligheder OG
vejret er med dig, vil prisen typisk være 3-6000,- kr for et løft
af ca. 1 times varighed med plads til 2 passagerer og 1
ballonskipper.
- Krav til startstedet er ca. 50x50 m. græsareal, gerne med
omkransende læbevoksning, ingen høje genstande som
industriskorstene, el-master mm.
Landingssstedet - tja ... - det bliver som vinden blæser,
20-40 km. fra, hvor I starter ...
- og jo ! - det ér en enestående oplevelse ...
- God arbejdslyst ! - hvis du fortsat har mod på at gennemføre,
så søg ivrigt videre i vores ballon-links.
Og så modtager vi selvfølgelig også gerne
feed-back og opdateringer hertil, hvis du finder information andre
kan have glæde af.
|